23948sdkhjf

Umage makkerpar tester nationens øjensundhed

Louis Nielsen og Dansk Blindesamfund sætter fokus på øjensundhed med gratis synstest, donation til forskning - og muligheden for at få sig en øjensygdom, helt risikofrit.

Optikerkæden Louis Nielsen skruer nu ekstra meget op for deres fokus på øjensundheden.

I juni inviterer alle 75 butikker nemlig hele Danmark til gratis synstest med to gode formål for øje: At teste danskernes øjensundhed og samle penge ind til forskning i øjensygdomme. 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Gå til optiker og få en øjensygdom

Det lyder mere dramatisk end det er; Louis Nielsen giver dig en øjensygdom. I hvert fald en simuleret én af slagsen.

- Vi taler meget om øjensundhed og øjensygdomme til dagligt, da det jo er et stærkt fokus i Louis Nielsen. Men for mange mennesker kan det godt være svært at forestille sig, hvad det vil sige at skulle leve med en øjensygdom og hvor meget, det ofte vil påvirke ens livskvalitet. Derfor har vi fået udviklet en virtual reality-løsning til alle butikker, der med en meget realistisk simulering af en række øjensygdomme kan vise, hvorfor det er vigtigt at få undersøgt sine øjne regelmæssigt, fortæller Michael Skov, der er butikspartner for to Louis Nielsen-butikker i København på Fisketorvet og i Købmagergade.

Danskerne kan støtte forskningen kvit og frit

Selvom synstesten inkl. sundhedstjek er gratis for alle danskere i hele juni, går der samtidig penge videre til den vigtige øjenforskning, der løbende er med til at kortlægge nye og mere effektive metoder til bl.a. screening og behandling.

For hver synstest der foretages i juni måned, donerer Louis Nielsen nemlig 20 kroner til Dansk Blindesamfunds Øjenfond, der herefter sørger for at dele midlerne ubeskåret ud til vigtige forskningsområder.

Mindst 50 pct. af alle synstab i Danmark kunne undgås, hvis danskerne bl.a. kom lidt oftere og mere jævnligt afsted til øjenundersøgelse hos optiker eller øjenlæge.

Derfor opfordrer Louis Nielsen og Dansk Blindesamfund nu alle danskere at få tjekket deres syn - ganske gratis i hele juni måned. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094